Vildbjerg Cup
Vildbjerg Cup er i år i uge 30, 28. juli – 31. juli 2016
Vi har nu i flere år deltaget i Vildbjerg Cup med stor succes. Det er en kæmpe oplevelse, at deltage i Vildbjerg Cup, ikke mindst på grund af det sociale aspekt. Fodbold kampene er et ”påskud” for at holde sommerferie med sine kammerater.
De yngste der kan deltage i Vildbjerg Cup er nuværende U8.
Da vi er klar over, at mange i øjeblikket planlægger sommerferie, kommer denne udmelding!!!
Vi satser på deltagelse i Vildbjerg Cup igen i 2016 i Koldby Hørdum IF, så kan det ikke siges mere konkret!!!
Vi er også klar over, at hvis denne oplevelse for spillere og forældre skal fortsætte, så SKAL de yngre årgange i KHIF også deltage i år.
Derfor vil vi med dette opslag præcisere, at vi VIL Vildbjerg Cup i KHIF og dermed opfordre alle i KHIF om at deltage i dette fantastiske stævne. Som skrevet er det en oplevelse for både forældre og børn, og det sociale aspekt er i højsædet.
En enestående mulighed for at holde sommerferie med sine kammerater, og ingen tvivl om, at man kan huske deltagelse i Vildbjerg Cup i mange, mange år frem i tiden.
Så spørgsmålet er, om du som forældre, vil ”fratage” dit barn denne oplevelse?
Da vi tidligere måske har været lidt sent ude, er denne tidlige udmelding en måde hvorpå, vi håber, at mange vil deltage i Vildbjerg Cup.
Tilmelding vil i år allerede være umiddelbart efter udendørs opstart. Så planlæg allerede nu din sommerferie så du/I kan deltage i Vildbjerg Cup 2016.