Menu

LGF Cup, piger

image
30. januar 2017 kl. 15:05

Ellen F. Mitchell og Emilie L. Jepsen fra Koldby Hørdum IF har i weekenden deltaget i LGF Cup af flere omgange. Lørdag spillede de sammen med holdet 8. D fra Østre Skole i U15 pigerækken. Holdet bestod af Clara Munck Jørgensen, Signe Damsgaard, Amalie Gravesen , Ellen F. Mitchell og Emilie L. Jepsen, alle piger fra Østre Skole 8.D. Pigerne har været i Hørdum Hallen og træne en enkelt gang og har tidligere deltaget i DJS Cup i Bording, hvor det blev til en 1. plads. Holdene til dette stævne var virkelig gode og pigerne blev udfordret til at yde sit bedste, for til sidst at ende som vindere af stævnet.

Så pigerne havde store forventninger til sig selv inden LGF Cup. Lad os slå fast med det samme at disse forventninger blev indfriet til fulde og fra første kamp, så pigerne sig ikke tilbage. De sluttede af med en overbevisende sejr i finalen med 7-0. Stort tillykke til alle piger på holdet. Ovenstående piger danner tilsammen et frygtindgydende stærkt hold i indendørs.

Søndag skulle de to Koldby spillere så prøve kræfter sammen med tre drenge i U14 drenge A. Lad os slå fast med det samme, at det var et ”nøk” eller to op i både fysik, tempo og teknik.

Begge piger gjorde det fremragende, med mange scorede mål, og en teknik hvor drengene blev ”tørret” igen og igen.

Holdet hed Barca, som det nok kan ses af billedet. Barca endte med en flot flot 2. plads, efter at tabe 2-4 i finalen til et hold, som de havde slået 6-3 i gruppespillet.

Drengene på holdet var Victor Bak Jensen, Elias Møller og Mads Sandsberg. Alle tre drenge kanon dygtige spillere og MEGA sejt at stille op i en turnering med to piger. Det er virkelig sejt. Dyb respekt for det tiltag.

Det er aldrig sjovt at tabe, og at nederlagene bliver ekstra hårde ved drenge/trænere når man taber til et hold med to piger, det er der vist ingen tvivl om.

Tillykke med 2. pladsen til alle spillere på Barca.

Luk