Super vejr - super bane - super opstart
For nogle af dem var det for første gang i år, andre havde haft nogle enkelte trænings pas.
I alt 60 børn/ unge mennesker var mødt op, det var fint taget i betragtning af at der var et U 14 hold ude og spille kamp.
Tidligere landshold spiller Hanne Sand Smed, havde planlagt dagens træning, hun startede med fælles opvarmning, hvorefter spillerne blev delt i 3 grupper. Så var der sat 3 forskellige stationer op, som de daglige ungdoms trænere fordelte sig ved. Spillerne skulle prøve alle stationerne, inden den stod på kamp på 2 mål.
På sidelinjen stod 30- 40 forældre, de nød det friske forårs vejr. Ungdomsudvalget var rundt med varmt kaffe og the, som forældrene kunne varme sig på.
Efter endt træning, var der i klubhuset gjort klar til alle børn med forældre og trænere kunne få et par pølser og et glas slush ice eller sodavand. Da alle var blevet spist af og fået varmen, sluttede arrangementet der må siges at være en succes.
Vi glæder os alle, til den kommende tid, med masser af fodbold og liv på træningsbanen.
Ønsker alle held og lykke i den kommende sæson.
Billeder fra opstarten kan ses her.
Træningstider kan ses her - Og det er også her tilmeldingen sker.