Menu

Andelskassens leder/frivillig pris KHIF 2022

image Mette Bagger Jensen blev tildelt Andelskassens leder/frivillig pris KHIF 2022 til årets gymnastikopvisning i Hørdum Hallen.
09. april 2023 kl. 21:30

I efteråret 2022 genfortegnede Koldby-Hørdum IF vores Hovedsponsoraftale med Andelskassen. I KHIF er vi glade og stolte af det lokale samarbejde og fremadrettet har vi ”omdøbt” årets leder/frivillig pris til Andelskassens Leder/frivillig pris i KHIF.

Normalvis vil Andelskassen prisen blive uddelt til Generalforsamling i KHIF, men i år valgte KHIF at gøre det til årets gymnastikopvisning.

I hovedbestyrelsen havde vi en kandidat til prisen for 2022, men når vi så også modtager en indstilling fra et enigt gymnastikudvalg, så ved man at den rette person er fundet.

Årets prismodtager startede i gymnastikudvalget tilbage i 2015 og har gennem flere år været formand for udvalget med stor energi og engagement. Hun har taget den helt store tørn i udvalget og har også været aktiv som instruktør i alle årerne, til tider alene af den grund, at klubben skulle kunne tilbyde gymnastik til alle aldre, så hvis ikke der kunne findes instruktører, så tog hun holdet på trods af, hun måtte tage tidligere fri fra arbejde.

Prismodtageren har også bidraget i Hovedbestyrelsesarbejdet i KHIF med stor energi og overblik, og på trods af at hun nu har valgt at gå af som gymnastikformand efter lang og tro tjeneste og ikke længere har børn, der skal deltage på klubbens gymnastikhold, har hun tilbudt at assistere i gymnastikudvalget det næste år.

ET STORT TILLYKKE TIL METTE BAGGER JENSEN MED Andelskassens Leder/Frivillig Pris i KHIF 2022

Luk